Der råbes højt fra mange sider om at man skal tage et hvilket som helst job, også som kassedame i Netto, hvilket åbenbart må være det værste der findes når en minister kan true med det, og akademikere frygter det, men lad nu den diskussion ligge, spørgsmålet er om man kan tillade sig at drømme om og have fokus på et drømmejob, når nu hele arbejdsmarkedet i følge medier og jobcenter er noget lort?
Ja man kan da!
Og man skal! Det er meget muligt det er godt at tage et job for at have noget at stå op til, tror ikke det nødvendigvis det er en dårlig ide, og hvis samfundet er fucked, er det sikkert en god ide med et Nettojob, men når alt det lægges til side så handler jobsøgning, rekruttering og ansættelser faktisk langt hen ad vejen om at skabe drømmejobs, uanset om der er krise eller ej, faktisk endnu mere når der er krise. I en krisetid skal virksomhederne være opmærksomme på udgifter, skal de også ellers, men rekruttering er en dyr proces, og forkertrekruttering er uhyre omkostningsfyldt, derfor er virksomhederne MEGET interesseret i drømmejobs.
Du sidder sikkert nu med følelsen af at du var til samtale til drømmejobbet, men du fik det ikke, du blev snydt for dit drømmejob. Det kan være du har ret, rekrutteringsmedarbejdere er professionelle mennesker, men stadig mennesker, og mennesker kommer uanset metoder, uddannelse og professionalisme ikke 100% udover personlige præferencer og mavefornemmelser, og kan derfor tage fejl, men sandsynligvis skyldes det at du ikke fik hvad du troede var et drømmejob, at firmaet kunne se at et andet match var mere fordelagtigt og mere drømmeagtigt.
Så nu er det ned i Netto og arbejde!
Ja måske, men det er for det første ikke sikkert du får jobbet, Netto er nemlig også på jagt efter at skabe drømmejobs, de gider nemlig heller ikke holde jobsamtaler en gang om ugen fordi de fik den forkerte kandidat. Du er krise eller ikke krise, på jagt efter et drømmejob.
Men hvad er et drømmejob?
Ja udover det utopiske drømme du kan have om 2 mio. i årsløn uden at lave andet end at holde pause og spise kage, så vil jeg mene at et drømmejob kan er:
- et arbejde hvor du gør fyldest, det vil sige et arbejde som du evner.
- et arbejde der udfordrer dig, det vil sige et arbejde du evner, men som samtidigt hele tiden presser dine evner en lille bitte smule.
- et arbejde der giver den løn du er værd, fordi en der får mere end han/hun er værd bliver stresset, og en der får mindre bliver utilfreds, og hvad er dit arbejde værd? Ja lige nu mindre end tidligere fordi arbejdsudbudet er større end efterspørgslen.
- et arbejde hvor du bruger dig selv og bliver træt af at arbejde på en sund måde, den usunde hvor du er smadret når du kommer hjem, er sjældent et drømmejob i længden.
- engang imellem ethvert arbejde, fordi du er typen der får værdifølelse af at have et arbejde.
Jamen der står jo ikke noget om at bruge sin faglighed? Nej for ved du hvad, den kan man bruge mange flere steder end du regner med, og det er i den grad med til at begrænse din chance for et drømmejob, hvis du søger fagsnævert, og det er ikke fordi du SKAL ned i Netto, men din uddannelse og din erfaring, kan bruges bredere end du regner med. Held og lykke med jagten på drømmejobbet!
Læs også: Få kampgejst og motivation



[...] Drømmejobs i krisetider [...]