Jamen hvad skal jeg sige? Et meget relevant spørgsmål, ikke mindst i relation til en jobinterviewsituation, og mange håber/tror at der findes en magisk sætning der kan gøre at de på den anden side af bordet siger “Fedt! dig tager vi!”. Det findes imidlertid ikke, men derfor gør det jo ikke noget at man har overvejet og planlagt at sige nogle bestemte ting som man ønsker skal frem, her kommer et par forslag til dig der ikke selv kan komme på hvad de skal sige.
1. Gør som din mor har lært dig!
Eller i hvert fald burde have lært dig, nemlig at være høflig sige tak, og nej det er desværre ikke en selvfølge, vi danskerne er de seneste 20 år egentlig blevet nogle rasende uartige typer, der tager alt som en selvfølge, derfor ville det være en god ide at sige tak når døren bliver holdt, tak for den kaffe eller vand du fik, evt. “Tak fordi i ville se mig”. Sig tak, det kan alle lide.
2. Tænk som om du allerede var ansat
Alle elsker en medarbejder der løser problemer, ikke mindst chefer, intet er bedre end en medarbejder der tager sig af problemer og får dem til at forsvinde, derfor ville det være en supergod ide at have konstruktive forslag med til hvad virksomheden kunne gøre bedre, og det er ikke utænkeligt at din analyse er lidt skæv, du har jo ikke alle fakta, men initiativet og din vilje til at ville løse udfordringer vil blive taget positivt imod.
3. Giv komplimenter, med reelt indhold
Find noget at komplimentere virksomheden for, og det skulle være lige til, men er det ikke, således skal det ikke være en totalt hjernedød ros ala “Sød receptionist” men det skal heller ikke være noget påtaget, det skal være noget reelt. Eksemplet kunne være at man påpeger at firmaet har en hjemmeside der er nem at finde rundt på, det er ikke plat og heller ikke noget som virker fortænkt, alle ved jo du har været derinde, inden samtalen.
4. Spørg om jobbet.
Alt for mange interviews ender i ingemands land, fordi begge parter måske er lidt tøvende, derfor er der her en god chance for at du kan tage vigtige points, smid spørgsmålet ud når i så småt er ved at være færdige “Jamen hvad er så næste skridt?”.
5. Sig at du vil og hvad du vil
Hvilke evner du har er selvfølgelig af betydning, men til en jobsamtale er det vigtigst at du får afleveret det budskab at du VIL noget, at du er drevet af noget, eller mod noget, den slags ved chefer skaber værdi, og det er vigtigt at du 100% ved hvad du vil og at du vil i det job du søger. Der er mange andre ting der kan sige, men disse vil gøre at du ikke står totalt på bar bund og forhåbentlig slappe bedre af fordi du ved du er velforberedt.



