Fordomme, myter og legender opstår alle steder, også indenfor jobsøgning, og hvad der skaber den er der sikkert nogle højt uddannede der kan analysere sig frem til, men det interesserer vi os IKKE for her, her handler det om at nakke myterne, så de ikke står i vejen for at komme i arbejde, ikke står i vejen for at du får et job og kommer videre med dit liv og dit arbejdsliv, derfor har jeg fundet 5 myter frem som jeg er stødt på og nogle støder jeg stadig på, håbet at dræbe mindst en af dine myter og dermed forøge dine chancer for job.
Myte 1: Registrer dit CV så mange steder som muligt.
Det er super dejligt for diverse rekrutteringsbureauer, jobportaler etc. at kunne dykke ned i en kæmpe portal og kigge på en masse CVer, men sagen er at de altid slår stillingen op alligevel, og at dit CV næppe er opdateret alligevel, så sørg for at din Linkedin og dit Branchout CV er i orden og fuck resten.
Myte 2: Man skal bruge sin tid på jobopslag
Jobmarkedet i Danmark udgøres af de jobopslag man kan finde på ofir.dk, jobindex.dk, jobnet.dk etc. Nej, nej og atter nej, det er kun cirka 30% af de stillinger som er til rådighed som ender der, og måske endda lavere i disse tider. Men hvor er alle de andre jobs, og hvorfor ender de ikke på jobportalerne? Nogen af dem når det simpelthen ikke fordi andre jobsøgere er mere fremme i skoene end du er, og allerede har opsøgt firmaet, andre gider ikke bøvlet og igen så er der nogen der ikke vil betale hvad det ofte koster.


Myte 3: Hvis du sender nok ansøgninger og CVer skal du nok komme til samtale
Hvis det var det eneste det handlede om kunne jeg skrive 100 gode ansøgninger på en måned og så var JEG i arbejde. Men kære jobsøgende læser, det handler ikke om mængde, det handler her 100% om målrettet kvalitetssøgning. Skriv den stak lorteansøgninger der skal til for at gøre din akasse og dit jobcenter tilfreds, og skriv så de ansøgninger der virker bagefter, dem du brænder for, dem du tror på, dem du er inspireret til.
Myte 4: Et modereret lønkrav øger dine jobchancer
Hvis du er den rette kandidat til et job og den de vil have er det ikke hverken 2-3-4 eller 5000 der gør forskellen, det betyder meget for dig, men hvis du er det rette match så vil du aldrig ryge på noget så ligegyldigt, den rette kandidat er næsten altid sit lønkrav værd, selvfølgelig hvis du forlanger det dobbelte af det forventede, men så er der noget helt andet galt, nemlig med enten deres ide om stillingens indhold eller din ide om din egen værdi.
Hver dag mere end 8.000 job på Ofir.dk
Myte 5: Når tiderne er hårde, må man tage hvad man kan få
Jeg håber ikke du vælger kæreste efter samme princip, for det kommer der næppe noget godt ud af, men der kommer i den grad ikke noget godt ud af at tage et job fordi det er det du kan få, og det er en myte at det er nødvendigt, for virkeligheden er at når man gør det ender man ret hurtigt i arbejdsløshedskøen igen. Ja der skal betales regninger, og ja et lortejob for en periode kan kræves af alle, men det er heller det der er tale om, der er tale om muligheden for et relevant job, men det føles ikke HELT rigtigt, og alligevel tager man det, for man får jo nok ikke chancen igen. Hvis du var god nok til at få et relevant job tilbudt, er du også god nok til at få et andet og mere passende relevant job tilbudt, kræver is i maven, men er det værd.


