Lad os se det i øjnene, det sker løbende at ens jobsøgning ikke er succesfuld, faktisk sker det hele siden. Lad os imidlertid se noget mere i øjnene, nemlig at det ofte er vores egen skyld, og jeg ved i hvert fald om 3 ret konkrete grunde til at du ødelægger det for dig selv.
1. Du hopper ud i jobsøgningen uden at have planlagt noget.
Jeg håber du ved køb af bil, hus, båd eller hvad det nu måtte være har gjort et bedre forarbejde end du sandsynligvis har gjort inden du kastede dig ud i at søge arbejde. Når man eksempelvis sætter man sig ned og kigger på bilannoncer, lader sig inspirere, og en masse andre ting som økonomi, kørselsbehov, hvad andre synes om bilen etc. Uanset om du handler hus, bil, båd vil du sandsynligvis som minimum komme forbi følgende overvejelser:
- Økonomi
- Familiens aktuelle situation
- Lyst
- Behov
- Hvad siger dem jeg kender og stoler på
- Vind en lækker cykel til en værdi af 3.000 kr. Klik her!
Og så kunne jeg godt tænke mig at hører om du har overvejet disse i forhold til de job du søger, det arbejde du har tænkt dig, for arbejde er da en af livets store beslutninger ikke? Så selvfølgelig har du som minimum overvejet disse inden? Hvis ikke er der en god chance for at du ikke ender med det rigtige job, og at din jobsøgning i det hele taget går skævt. Så med andre ord, træk vejret og find ud af:
- Hvad skal jeg tjene?
- Hvad har jeg lyst til?
- Passer arbejdstiderne med at hente børn?
- Hvad siger andre jeg kender der har arbejdet sammen sted?
- Hvad har jeg brug for i form af tryghed eller udfordringer?
Vær nu ærlig, du har sandsynligvis ikke brugt at få disse ting konkret på plads inden du begynder din jobsøgning, men gør det fremover.
2. Du har ingen idé om, hvad din værdi er for en arbejdsgiver.
Hvorfor skulle en arbejdsgiver ansætte dig? Hvad vil du bringe til festen? Hvad har du gjort med stor succes i fortiden? Hvad har tidligere arbejdsgivere fået ud af at have dig ansat? Hvad og hvor har du begået fejl og hvad lærte du af det som i dag gør dig bedre?
Hvordan kan du tro du kan overbevise en arbejdsgiver om at du er værdifuld nok til at ansætte og endda give løn, hvis ikke du kan svare bare en lille smule på ovenstående?
Du skal kunne svare på disse spørgsmål uden tøven, det handler om at kende sin egen værdi og kunne sætte ord på den, ellers opdager dem der skal ansætte dig aldrig at du er den rette.
Hver dag mere end 8.000 job på Ofir.dk
3. Du aner ikke hvad arbejdsgiveren har behov for.
Du har læst jobannoncen så du ved 100% hvad de har brug for. Vel gør du ej, du ved hvad der står og hvordan du har fortolket det, men i virkeligheden har arbejdsgiveren sandsynligvis andre behov end dem der fremgår, og du har uden at tænke over det analyseret jobannoncen og læst dig selv ind i den. Derfor vil jeg anbefale at du starter med følgende:
- Få en anden til at læse annoncen og beskrive hvad vedkommende synes det er for nogle ting der spørges efter og hvad det er for en person firmaet i.flg vedkommende er på jagt efter.
- Brug dit netværk til at finde ud af hvordan firmaet er, hvor godt det er kørende, hvad man generelt på gangene i firmaet opfatter som virksomhedens udfordringer, og læs så jobopslaget udfra den tilgang.
Hvis du har gjort så og kommer til samtale, så vil jeg anbefale at du holder fokus på dem der sidder på den anden side af bordet og hvad deres behov er, du kan læse mere om det her:


