I modsætning til hvad andre siger og hvad du selv tror, har held intet med succesfuld jobsøgning at gøre. Du har måske oplevet en der søgte i månedsvis, mens en anden fandt på 3 uger, og alle mener at det handler om hed, han ramte rigtige sted, med rigtige ansøgning på rettet tidspunkt, og selvfølgelig er der en eller anden form for tilfældighed indblandet, men bare at tilskrive det held, er dumt, således er der nogle vaner der går igen hos de mennesker som hurtigt lander et nyt job.
1. Søg kun med fokus
Du har sikkert prøvet at sidde og med lodder og trisser at få dit CV og din ansøgning til at passe ind i et job som jobcenteret, a-kassen, din kone og alle mulige andre synes du skal søge. Det er dårligt fokus, fokus handler om at finde og søge de jobs og virksomheder hvor du IKKE skal tune alt ting for at masse ind, søg de jobs, hvor dit standardcv umiddelbart passer.
2. Spejderklar
Hvis telefonen ringer klokken 9.00 må du ikke lyde søvndrukken, spørger vedkommende i den anden ende “Undskyld, jeg vækkede dig ikke vel?” så er du ikke frisk nok. Resten af verden er i omdrejninger kl.9.00 det skal du også være.
Hver dag mere end 8.000 job på Ofir.dk
3. Glem alt hvad der hedder HR-afdeling
En HR-afdeling om den er intern eller ekstern, har til formål at screene ansøgere, det gør de med computerprogrammer, systemer og anden klassisk vanetænkning, lad dig ikke narre, du bliver dybest set primært vurderet på om din uddannelse er præcis den efterspurgte, om der er stavefejl i din ansøgning. Du kan meget vel blive sorteret fra i denne screening selv om du er den bedst egnede, så søg i det omfang du overhovedet kan slippe afsted med det, UDEN om HR-afdelingen og eksterne rekrutteringsbureauer, det er en af de hemmeligheder succesfulde jobsøgere har. Send din ansøgning til reelle beslutningstagere, ikke til konsulenter, assistenter og rådgivere.
4. Send FLERE ansøgninger til samme stilling
Ja altså ikke flere ens ansøgninger, pointen er at succesfulde jobsøgere sender en ansøgning, og typisk en 4-5 dage efter sender et opfølgende brev eller mail, hvor de uddyber og stiller sig ekstraordinært til rådighed for spørgsmål. Gør denne opfølgning til en vane.
5. Vær god ved dig selv
Der er to typer af jobsøgende. Én, der har en afslappet tilgang, og den anden, der altid føler der ikke er nok timer i døgnet og OCD-agtigt leder efter et job uden at tage en pause.
Sportsfolk ved at det er lige så vigtigt at restituere, som det er at træne hårdt, og en anden super gennemtæsket, men vigtig kliche er, at det er når man har mest travlt, er mest presset, at man skal stoppe og slibe sine knive. Pointen er, at de mennesker der formår at lade op, tage reelle pauser, yder bedre når de så er i gang.



Gode pointer! Jeg tygger dog lidt på den med HR-afdelingen.
For når et firma udtrykkeligt beder om at man følger en bestemt vej i sin ansøgning, ja, så er der nok en grund til det, og jeg har umiddelbart lyst til at respektere deres ønsker – ligesom jeg godt kan lide, at man respekterer mine.
Det er i al almindelighed en rigtig god måde at starte en relation på.
Men måske kunne løsningen være at gøre begge dele?
Både sende til HR-afdelingen og til beslutningstageren?
Hvad siger I til det?
Jamen det er der en god pointe i, og selvfølgelig er der en risiko i at gå uden om kommandovejen, og det kan betyde at man er helt ude af spillet nogen steder, men andre steder får man en fordel som uvurderlig, så jeg ville personligt altid gå efter beslutningstageren, med den risiko at blive blacklisted hos udvalgte HR-chefer.