Man skulle mene at overskriften er nogenlunde indlysende, hvis man er præcis, så rammer man. Faktisk er præcision ofte det der gør forskellen på succes og ikke succes, også i jobsøgning. Hvad er det så der skaber præcision, og at man endegyldigt rammer sit mål? Fokus, fokus, fokus!
Der er mange måder at fokusere en ansøgning og en jobsøgning på, men en af de metoder jeg sjældent ser anvendt er sproglig præcision, og det er egentlig mærkeligt da sproget er og forbliver det vigtigste værktøj når vi kommunikerer vores interesse for et job og en arbejdsgiver. Så derfor denne lille opmuntring og vejledning i hvordan man får et mere målrettet sprogbrug, og nej det er ikke nemt, bruger selv ALT for mange ord.
Min mor, der er den gamle skole, vil betegne præcision i sproget som “korrekt sprogbrug”, det vil sige ingen stavefejl, ingen kommateringsfejl og ingen kiksede nutids “r”er som hendes søn (red: undertegnede) laver en del af. Den form for præcision jeg taler om, er sprog der tjener sit formål, det vil sige sprog der rammer sigt mål, og i sin sigten efter målet, ikke skaber mere støj og distraktion for læseren end højest nødvendigt.
Vind dobbelt op på børnepenge! Klik her!
Så hvordan gør man det? Ja det kræver øvelse, men den grundlæggende tilgang jeg har er følgende:
Kortest meningsdannende sætningskonstruktion
Det betyder at hvis man reducerer hvor mange ord man har brugt, får man højere præcision i sit sprog, tillad mig nogle eksempler:
I er altid mere end velkomne til at kontakte mig for at hører nærmere, og jeg står naturligvis til rådighed for en samtale
Det bliver til:
Jeg står gerne til rådighed for en samtale og svare gerne på spørgsmål i måtte have
Og nogen vil mene det sagtens kunne reduceres endnu mere til:
Jeg står til rådighed for en samtale og med svar på spørgsmål
Men jeg synes den sidste sætning ganske rigtigt er kortere, men lyder sprogligt forkert, og præcision, og deraf afledt sprogreduktion, må ikke gå udover at det man læser lyder godt.
Hver dag mere end 8.000 job på Ofir.dk
Jeg har valgt at søge arbejde i jeres virksomhed, fordi jeg gennem længere tid har fulgt jer i medierne og gennem mit netværk har fået bekræftet at i er en spændende virksomhed.
Det bliver til:
Jeg søger arbejde hos jer, fordi jeg fulgt jer gennem et stykke tid og erfaret at i er en spændende virksomhed.
Men hvorfor er andet bud mere præcist end det første? Fordi det overflødige er sorteret væk, det du vil have læseren til at forstå er at du har gjort en indsats, du har vist interesse. Når man skriver “fulgt jer i medierne” begynder modtageren at tænke over hvilke historier man mon har set, og når man skriver “gennem mit netværk” vil nogen tænke enten over hvem det er, eller nogen over at det lyder som en kliche.
Sprog er ikke nemt, men vær konstant opmærksom på at den del af dit sprog der ikke peger mod målet, det vil sige mod det du ønsker modtageren skal tænke, er en potentiel distraktion der mindsker graden af præcision.
Brug synonymordbogen, den er god til at finde mere præcise ord, men brug IKKE fremmedordbogen, lange ord giver ikke altid mere præcision.


