En vej ud af ledighed er selvstændighed, men puha, det er ikke nemt, til gengæld er det hårdt, usikkert, farligt og frygteligt… eller er det? Jeg er selv sprunget ud af skabet, hvor jeg i årevis havde gemt mig som lønmodtager, men sagen er at jeg i bund og grund er selvstændig, og bedst egner mig som sådan. Det er det selvfølgelig ikke alle der gør, men nogen ting er man nød til at prøve før man ved det.
Og så er det lige blevet MEGET mindre farligt, takket være Vækstfonden:
Vækstfonden går ind og dækker op til 75% af dit tab, så selvfølgelig kan du tabe penge, men det er en ret betydelig risiko som vækstfonden fjerner med dette tilbud.
Så hvad skal man gøre? Ja du kan jo klikke på videoen og registrerer dig, men det er kun en lille del, det vigtige er at du mentalt tager overvejelsen op, skal jeg prøve det med at have min egen forretning, mit eget?
Jeg håber du kan lide Matador, for der kan hentes oceaner af visdom derfra. Hvis du som Mads Skjern har visioner om et kæmpe imperium, så er du sikkert allerede selvstændig, men kan du huske Agnes Jensen? Hun ville ikke bygge en kæmpe virksomhed, hun ville bare gerne have sit eget, sørge for sig selv og sin familie. Den tilgang til livet som selvstændig er nok noget nemmere for de fleste af os at relaterer til, end at man skal bygge en stor koncern op, det at have sit eget og gennem det forsørge sig selv og familien rummer en stor tilfredsstillelse, og usikkerhedsmæssigt er det i dag ikke længere anderledes end at være lønmodtager, jobsikkerhed er en by i Rusland.
Smid fordommene og følg den her tanke. Hvis du starter som selvstændig indenfor dit fag, og vi forestiller os at du skal bruge 30 kunder for at det hænger sammen. Forestil dig så at du mister en af disse efter 6 mdr. er det en katastrofe? Nej, du har 29, og god tid til at finde en ny nr.30, mister man derimod sit arbejde, mister man det hele på EN gang. Det er en skrøne at der er større sikring af din indkomst som lønmodtager end som selvstændig.
Vækstfonden har ligeledes lanceret denne video:
Så hvis du er træt af ledighed, prøv selvstændighed, hvad har du at tabe? Ingenting!



Det kan jo være lige meget, når det er banken som godkender efter krisepricipper og siger nej til et lån. Så kan vækstfonden jo sagtens dække 75% af nul kroner. Bankerne satser stadig på traditionelle virksomheder med erfaring og fornuftig omsætning og bundlinje. Lån for banker til iværksættere er stadig grænsende til nul. Så tak for varm luft kære vækstfond og lav nu noget som også bankerne kan sige ja til og som hjælper iværksættere.
Jeg er ked af at skrive så direkte, men dit indlæg er direkte forkert.
Vækstkaution gør livet meget mere farligt for iværksættere og misforståelsen består i, at kautionen ikke dækker iværksætterens tab, men derimod bankens tab.
Med andre ord, så hæfter man personligt for hele gælden.