Hvad har du så brugt tiden på mens du gik ledig? Det gode svar er jeg søgte arbejde, men mange interviewere vil spørge mere ind med “Jamen det har du vel ikke brugt hele tiden på?”. Her ville det jo være fedt hvis man kunne svare, jamen jeg har lavet det, det og det for det her firma, og det, det og det for den her forening, og alle de ting man nævnte var fagrelevante more og less, og noget af det har man faktisk tjent penge på.
Der findes mange muligheder for at lave småjobs via internettet, elance og fiverr er nogle af de større, specielt hvis man kan noget programmering eller noget grafisk, men nu er der faktisk en mulighed for at man kan udbyde mere “normale” ydelser, som at rense tagrender i lokalområdet, undervise andre i at hækle eller strikke, undervise i spansk, lave mad, skrive tekster, ja du ved bedst selv hvad du kan som hænger sammen med den du er og den faglige profil du har. Dine færdigheder kan med andre ord blive brugt til noget, og dermed blive holdt friske, samtidigt med at du kan tjene lidt ekstra penge mens du er jobsøgende. Og i modsætning til andre services skal du ikke give dine færdigheder væk for småpenge, men sætter selv din pris, eller acceptere prisen andre har sat på opgaver de ønsker løst.
Servicesdone er nu kommet i en dansk betaversion, hvor man kan annoncerer sine færdigheder helt gratis, og hvis nogen så skulle vælge at gøre brug af ens evner, tages der en procentdel af kommissionen når betalingen falder.
Men hvad med dagpenge?
Hvis du modtager dagpenge, men samtidigt har en indtægt fra arbejde du udfører uden for normal arbejdstid, det vil sige den tid hvor din a-kasse kræver at du står til rådighed for arbejdsmarkedet, altså mellem 8 og 16, bliver der lavet et fradrag i dine dagpenge. Fradraget er regnet ud på timer, således at hvis du har renset tagrender i 3 timer en lørdag til 200 kroner i timen, så bliver der trukket 3 timers dagpenge fra, det vil sige at du faktisk får en økonomisk gevinst ud af det, så længe du kan sælge dine ydelser til en højere timepris end den du får i dagpenge.
Når du som dagpengemodtager skal udfylde dit dagpengekort fra din A-kasse, opgiver du de arbejdstimer du har lagt, samt hvilken dato arbejdet er udført.
Du kan vælge at lade dig momsregistrere og have et fritidsfirma, det kræver dog at a-kassen godkender din virksomhed som bibeskæftigelse, og derudover bliver den periode du har ret til dagpenge reduceret, så med mindre du har egentlige planer om at blive selvstændig, er dette ikke en anbefalelsesværdig vej.
Sørg iøvrigt for at du ikke betaler FOR meget til A-kassen, der er mange penge at spare. Se mere her
Men hvad kan jeg tjene penge på?
I princippet på alt, men det er en rigtig god ide at udbyde noget der er relateret til dit fag, og det område indenfor hvilket du søger arbejde. Her følger nogle eksempler til inspiration:
- Du er bogholder eller revisor – Tilbyd at du laver folks regnskaber i fritidsfirmaer, eller deres selvangivelser. Du kan også med din økonomiske forståelse rådgive på timebasis om hvordan man kører en mere økonomisk bevidst husholdning.
- Du er SOSU-assistent – Tilbyd omsorgsbesøg, ekstra rengøring.
- Du er marketinguddannet – tilbyd at du laver marketingplaner for små virksomheder.
Der er masser af muligheder, kig på det du kan som fagperson, og forsøg at afgrænse let forståelige ydelser du kan tilbyde.
Gå ind på Servicesdone og kom i gang!



